HAVNEINFO | BESEJLING
Beliggenhed
Kattegat, Randers Fjord
56°27,7'N 10°03,7'E - kort 111
Havnen
Består af Nordbassin og Sydbassin (Gudenåløbet), der er delt ved en E-W-gående pier.
Bredden af den uddybede rende over barren og indtil Udbyhøj 50-30 m, i det øvrige sejlløb mindst 22 m.
Dybder
Dybden i sejlløbet fra indsejlingen til Randers Fjord og til havnen er 7,0 m. Dybden i havnen er optil 7,0 m (se plan). Da der sker tilmudring på visse strækninger, kan de anførte dybder ikke altid påregnes at være til stede, men vil ved den 4-5 årige planlagte uddybning forsøges opretholdt.
Største skibe
der kan besejle havnen: Længde 145 m og bredde 19 m. Dybgang, se under Lods.
Vandstand
Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,5 m. E-lige og N-lige vinde kan give indtil 1,4 m højvande og S-lige vinde indtil 1,2 m lavvande. Vandstanden kan følges på www.randershavn.dk.
Strøm
Tidevandsstrøm og vand fra Gudenåen løber i farvandets retning. Indgående strøm ca. 2 knob, udgående op til ca. 4 knob. Den udgående strøm er den overvejende.
Besejling
Større skibe og skibe uden lokalkendskab tilrådes at benytte lods. Sikker passage af modgående skibe er betinget af lokalkendskab. Skibe, der har modgående strøm skal vente på skibe, der har medgående strøm.
Skibe, der afgår fra havnen eller skifter kajplads, skal senest 15 minutter før melde dette på VHF kanal 16.
Såfremt den annoncerede afgang/forhaling bliver udsat, skal der senest 10 minutter før afgives korrigerende melding.
Såfremt skibets planlagte ankomst og/eller afgangstid ændrer sig mere end 3 timer, skal havnekontoret informeres om dette.
Forinden ankomst/afgang skal skibet sikre sig kendskab til evt. anden erhvervstrafik på fjorden.
Under sejlads på Randers Fjord skal skibe lytte på VHF kanal 16 og 12.
Lystfartøjer bør i perioden 1/4-1/11 benytte den ca. 2,5 m dybe og med gule sømærker afmærkede sejlrute i Raden Løb.
Mellem positionerne 56°27,6' N 10°08,2' E (Randers Havn) og ca. 56°32,8' N 10°14,0' E (Kare Holm N) udføres kontinuerligt faskinearbejde. Arbejdet udføres fra pramme. Skibsfarten anmodes om at passere arbejdsstederne med største forsigtighed og i øvrigt i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens "Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande" § 11, stk. 4.
Fartbegrænsning
På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.
Maksimal fart i havnens bassiner er 6 knob.
Afmærkning
Sejlløbet gennem Randers Fjord er afmærket for både dag- og natsejlads (se kort 111).
Kabler
Se kort 111.
Ledninger
Den fri gennemsejlingshøjde under højspændingsledningen ved Romalt Enge er 40 m.
Lods
Bestilles hos DANPILOT, 18 timer før ønske om anvendelse.
VHF: 87 (simplex) kald: Randers Pilot
Telefon + 45 63 25 66 66
Telefax + 45 62 50 15 28
E-post: danpilot@danpilot.dk
Hjemmeside: www.danpilot.dk
Lodsmødested uden for barren ved anduvningslystønden er vist i søkortene.
I øvrigt henvises til ministeriets "Bekendtgørelse om anvendelse af lods".
Større skibe og skibe uden lokalkendskab tilrådes at benytte lods.
Særligt gøres opmærksom på ny bek. 449, med ikrafttrædelse 01.09.2012, hvoraf fremgår at nedenstående skibe også skal anvende lods:
1) Skibe med en længe (l.o.a.) på 116 m og derover,
2) skibe med en dybgang på 5,6 m og derover, eller
3) skibe med en bredde på 15.5 m og derover
Bugsering
Havnen har en kraftig, isbrydende bugserbåd (900 hk).
Toldklarering
Toldekspedition Aahus.
Østhavnsvej 31
8000 Aahus C
Telefon 72 38 03 52
Havneområde
Det til havnen hørende søområde afgrænses mod W af den blå gang- og stibro, beliggende ca. 300 m W for Randers bro, og mod E af en linie i retning N-S i en afstand af 300 m E for enden af pieren.
I forbindelse med implementering af ISPS-kodens krav om sikring har Randers Havn etableret 3 sikrede havnefaciliteter.
Skibe, der fra 1. juli 2004 anløber sikrede havnefaciliteter (SOLAS 74, kapitel XI-2, ISPS-koden), skal overholde de gældende krav i SOLAS 74, kapitel XI-2, og del A i ISPS-koden.
Uvedkommende har fra 1. juli 2004 ikke adgang til sikrede havnefaciliteter.
Du kan finde yderligere oplysninger om havnens sikring under Havneinformation - Havnesikring/ISPS
Særlige bestemmelser
For sejlads på Randers Fjord gælder Søfartsstyrelsens "Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande" herunder følgende særregler:
Fra anduvningslystønden 56°36,6'N 10°26,5'E til den E-lige grænse for Randers Havn er det fastsat, at det skib, der har strømmen imod, skal vente på det skib, der har strømmen med.
På strækningen mellem Skalmstrup Vig og Randers Havn må skibe ikke sejle med større fart end 6 knob.
I Randers Fjord bør fritidsfartøjer i perioden 1/4-1/11 benytte den ca. 2,5 m dybe og med gule sømærker afmærkede sejlrute i Raden Løb.
Randers Havn anmoder om, at indgående skibe bør tømme ballasttanke inden passage af anduvningstønden "Randers Fjord". Såfremt skibe er nødsaget til at udpumpe ballastvand i havnen eller fjorden, bør havnekontoret kontaktes forinden.
(Uddrag af Reglement for ordens overholdelse i Randers Havn af 30. maj 2005)
Regler for sejlads.
For sejlads inden for havnens område gælder den til enhver tid af Søfartsstyrelsen fastsatte "Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande".
Ordensbestemmelser.
For overholdelse af orden gælder "Standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne" med følgende præciseringer og tilføjelser:
Skibe, der afgår fra havnen eller skifter kajplads, skal senest 15 minutter før melde dette på VHF kanal 16. Såfremt den annoncerede afgang/forhaling bliver udsat, skal der senest 10 minutter før afgives korrigerende melding.
Såfremt skibets planlagte ankomst og/eller afgangstid ændrer sig mere end 3 timer, skal havnekontoret informeres om dette.
Forinden ankomst/afgang skal skibet sikre sig kendskab til evt. anden erhvervstrafik på fjorden.
Under sejlads på Randers Fjord skal skibe lytte på VHF kanal 16 og 12.
Mellem positionerne 56°27,6' N 10°08,2' E (Randers Havn) og ca. 56°32,8' N 10°14,0' E (Kare Holm N) udføres kontinuerligt faskinearbejde. Arbejdet udføres fra pramme. Skibsfarten anmodes om at passere arbejdsstederne med største forsigtighed.
Maksimal fart i havnens bassiner er 6 knob.
Fritidsfartøjer henvises til lystbådehavnene og må ikke henligge i trafikhavnen uden forudgående aftale med Randers Havn.
Fritidsfartøjer må ikke vanskeliggøre sejladsen for erhvervsfartøjer indenfor havnens område.
LBK 457
Bekendtgørelse af lov om havne
LBK 346
Bekendtgørelse af lodslov
BEK 9139
Standardordensreglementet
BEK 656
Bekendtgørelse om sejlads m.m. i visse danske farvande
BEK 1848
Bekendtgørelse om anvendelse af lods
BEK 1146
Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne